Den gale grydeske

Så er du kommet til bloggen hvor den gale grydeske svinger køkkengrejet og lader inspirationen flyde i stride strømme...grib den og send gerne noget input tilbage, så vil vi sammen glædes over gastronomiens mange glæder.

lørdag, november 27, 2004

Føs´dags brunch......varmer der hvor den skal:-)

Der er ikke noget så godt som en brunch! Det kan være skønt at gå ud og få den serveret, som jeg tit gør her, men det kan også være dejligt at forkæle venner og familie med en ordentlig omgang brunch, traditionel som utraditionel. I anledning af min føs´dag har jeg valgt at diske op med sidstnævnte. Brunchen bliver en blanding af de gode gamle retter og lidt nye, og gæsterne kommer om 3 timer, så mon ikke jeg burde lette rumpetten?

Her er brunch-menuen:

Griths føs´dags brunch:


Varm cacao m. flødeskum
Kaffe / te
Juice
Øl/Sodavand én masse

Scrammbled eggs med pølse
Bacon, pølser, og cherrytomater i pande

Chokolademuffins
Tykke små amerikanske pandekager m. ahornsirup og æblegelé
Ciabattaboller m. divs. ost og pålæg
Frugtsalat m. råcreme

Varm jordbær/hindbær suppe, m. lime, sukkerlage, vanille og apppelsinsaft


Uhm.....det skal nok blive rigtig lækkert:-)

mandag, november 22, 2004

Sprøde kyllingelår med søde tomater

Jamie, den lille engelske kokke-godte, der nu er blevet familiefar til to herlige piger, har netop udgivet sin seneste kogebog på dansk. "Middag med Jamie - mad til hele familien" er også en kogebog tilegnet familien, særligt børnefamilierne. Her finder man alt muligt børnevenligt mad, de mere komplicerede retter, men også de hurtige og nemme, madpakke-inspiration med mere.

Læs selv mere her http://www.jamieoliver.com/

Jeg har selv lavet et par af opskrifterne efterhånden, og denne er i ovnen lige pt. - og spreder sin herlige duft ud over hele lejligheden, mens jeg lystigt sidder og hører Kylie Minogues nye opsamling:-)

Sprøde kyllingelår med søde tomater

Denne ret er hurtigt smækket i ovnen, hvor den så skal stå og hygge sig i ca. 1½ time, og resultatet er ifg. Jamie, en super lækker ret der altid lykkes. Mens den hygger sig i ovnen kan man jo, hvis man har børn, passende hygge sig sammen med dem, høre god musik, skrive blog eller lign:-)

Kyllingeskindet bliver sprødt og kødet skulle gerne blive så mørt at det falder af benet, og tomaterne giver en helt vidunderlige kraftig smag. Er man en gastronomisk skør starut som jeg, så kommer man lidt peanuts ved, for peanuts og kylling er en fabelagtig kombination:-)

4 pers.

1-2 stykker kyllingelår pr. person, alt efter behag.
Havsalt og friskkværnet peber
Frisk basilikum efter behov
Modne tomater, gerne cherry, jeg har brugt 1 pk.
Hvidløg i fed, alt efter smag og behag
Chili alt efter smag, jeg har brugt tørret i store stykker
Olivenolie
Ca. ½ kg. kartofler i skiver

Varm ovnen op til 180 grader. Fordel salt og peber over kyllingestykkerne og læg dem i en stor ovnfast gryde/pande. Plum basilikum og skær det i stykker, fordel det i panden. Tilsæt tomater i stykker alt efter egen smag, kartofler i skiver, chili, og hvidløg - tag kyllingestykkerne op, bland det resterende godt, og put kyllingestykkerne ned i fordybninger i resten af ingredienserne. Stil retten i ovnen og giv den 1½ time.

Retten kan også serveres med kartoffelmos i stedet for, at tilsætte kartofler, det gør man som det behager én. Man kan også lave retten om til en pastaret, ved at rive kødet af kyllingen, og røre en god gang spaghetti i gryden, når den er færdig.

Bon appetit.

onsdag, november 17, 2004

Jamie Oliver

Indrømmet; jeg er helt pjatter med Mr. Oliver:-) Og nu er han jo aktuel med en ny kogebog, en familie én af slagsen, for den før så unge, pjattede og halvlanghårede kok, er nu pjattet familiefar med to små søde børn i huset, og det laver jo grangiveligt om på tingenes prioritet. Det falder da også helt naturligt at der kommer en familiekogebog fra olivenolie-elskeren, helt på sin plads.

Læs mere om den herlige kok her http://www.jamieoliver.com/

"Middag med Jamie" indeholder jo som sagt en masse opskrifter på god og nærende mad til familien, og i anledning af, at man kære far kommer på besøg i dag, faldt det mig ganske naturligt at lave denne:


Kartoffelmos med pølser og løgsauce

Ingredienser:

2 lange, evt. krumme, pølser, god kvalitet
2 fed hvidløg
1 bundt frisk salvie
Olivenolie
1 bundt frisk rosmarin
2 kg. skrællede kartofler
Havsalt og friskkværnet peber
3 dl. mælk
115 g. smør
4 spsk. friskrevet peberrod ( køb evt i bærger)
4 rødløg, i fine skiver
5 spsk balsamico eller rødvinseddike
2 oksekøds eller hønsebouillonterninger



Jamie beretter at retten helst skal laves med rigtig gode pølser, helst cumberland, men da jeg ikke kunne opdrive dem, købte jeg bare andre jeg skønnede var ok. Jamie tilråder også at man binder pølserne sammen og stikker næsten alt salvien og hvidløgs-stykkerne ind imellem enderne, man kan evt. bruge træspyd, - eller også bare forsøge at krydre på anden vis. I følge Jamie puttes pølserne på en olieret bradepande, hæld lidt olivenolie over og krydr med rosmarin. Herefter steges pølserne i ovnen i 20 min. på 200 grader - til de er godt gyldne og sprøde. Tag bradepanden ud og put resten af salvien på, der skal være ca. 1/3 tilbage, put også lidt mere olivenolie over, og giv pølserne 5 min. mere i ovnen - salviebladene skulle blive rigtig dejlig sprøde på den måde. Jeg har ikke fået fat i salvie, men vælger nok bare at bruge basilikum-blade.

Imens kan man gøre kartoflerne klar, skræl dem og skær dem i store stykker, og kog dem derefter godt møre i letsaltet vand. Lad dem dryppe af i et dørslag, og lav nu kartoffelmos, ved at mosedem i gryden, mens du tilsætter mælk, 70 g. af smørret og peberroden. Smag den til og hold den varm.

Så skal der laves løgsauce. Steg løgene nænsomt og rør ofte, i en sautepande med lidt olie. De skal have ca. 15 min. Put låg på indimellem du rører. Tag låget af efter de ca. 15 min. og skru op for varmen. Når løgene tager farve hælder du eddiken ved. Lad den dampe af, skru ned for varmen, tilsæt resten af smørret, og lav bouillonterningerne klar i 5½ dl. vand og tilsæt det. Lad den nu simre, til du synes konsistensen er fin.

Anret tallerkenerne med kartoffelmos, skær pølserne i stykker, og lav dem som topping på mosen med løgsaucen øverst.

Man kan jo passende drikke et godt glas øl til: fx Carlsbergs Winter Rye der er brygget siden 1847, og beskrives som en let uklar, kobberfarvet rugøl med et frisk citrusstrejf, eller Carlsbergs First Gold I.P.A. , også brygget siden 1847, der har en frisk krydret aroma med et røget indtryk. Læs mere om øl her http://www.carlsberg.dk/

Uhm....jeg håber min far bliver glad - jeg gør ihvertfald:-)

Og så er der jo FuBball:-) Skal vi sige 2-1 til DK:-)

tirsdag, november 09, 2004

Rødvinsmørbrad......

Skulle have haft besøg af min far i dag, havde glædet mig og forberedt noget god mad. Så ringer han selvfølgelig og siger at han er blevet forhindret, øv....

Men, selvom kæresten arbejder over og jeg er alene hjemme, så vil jeg have mit lækre måltid alligevel, kræse for mig selv, ja jeg vil!

Så i aften skal der margarine i sautepanden, mørbraden skal svitses af, første alene, sidenhen med rødløg, almindelig løg, lidt hvidløg og 2 dl. rødvin, lidt æblecider-eddike og godt med salt og peber, lidt engelsk sovs og en lille smule soya. Herefter rumler den stille og roligt i panden.

Der skrælles aspargeskartofler der skæres i tynde skiver, puttes ned til hele herligheden og tilsættes ca. 3-4 dl. bouillon efter smag. Så hygger det sig en 5-10 min. og herefter spæder man til med lidt tomatpure, rødvin og krydderier. Lad det hygge-stege til du kan mærke at kartoflerne er ved at være møre, på lav blus, det bør tage omkring 30-40 min.

Et godt glas rødvin, og lidt cherrytomater til, så er den hygge-alene-aften hjemme:-)

søndag, november 07, 2004

Helt pjattet med....

Alle har som regel en eller anden ting de er helt pjattet med, gerne flere.

Jeg er pjattet med æblemos, granatæbler, jordbærshake og kålrabi!!!

Kan ondulere et helt glas æblemos, gerne med en lille smule mælk på, hygge mig med at udkerne 2 granatæbler og spise de lækre røde kerner som lørdags-slik, nyde jordbærmilkshake hvor som helst og når som helst, og spise kålrabi i store og rå mængder:-) Mums....

Et godt glas rødvin, gerne amarone eller barollo, efter en lang og hård dag, er heller ikke at foragte.

Hvad er du pjattet med?

Weblog Commenting and Trackback by HaloScan.com