Den gale grydeske

Så er du kommet til bloggen hvor den gale grydeske svinger køkkengrejet og lader inspirationen flyde i stride strømme...grib den og send gerne noget input tilbage, så vil vi sammen glædes over gastronomiens mange glæder.

onsdag, september 14, 2005

Gode gammeldags frikadeller....

Dagens middags-menu står for en gangs skyld på lækre gammeldags danske frikadeller. Det er noget vi spiser alt for sjældent. Normalt kunne man spise lækre kartofler og brun sovs, eller stuvet hvidkål til de smækre deller, vi prøver dog med noget nyt idag!

Frikadeller a´la´Grith

500 g. hakket kalv og flæsk, 2 dl. mælk, 1 dl. mel, 1 æg, salt og peber, 1 revet løg, smør til at stege dellerne i.

Rør alle ingredienser godt sammen og stil det koldt 15-20 min. Steg dellerne i smør ved middel varme til de er lækre brune og faste på alle sider.

Grønt a´la surt og sødt

Vælg de grøntsager ud du rigtig godt kan lide, i mit tilfælde er det spidskål, rød peberfrugt, porrer og gulerødder. Skær grøntsagerne ud som du selv synes. Snit et par fed hvidløg og en lille knold ingefær fint. Kog ca. 2-3 dl. eddike, 2 spsk. honning, lidt salt op og friske krydderurter efter eget valg, i mit timian, persille og rosmarin i. Tilsæt hvidløg og ingefær og lad det simre sammen med grøntsagerne ca. 5 min. Kom det hele i en skål og server det til dunserne.


Spiser du også deller alt for sjældent?

Og hvad vil du typisk spise til?

Hvis du skulle slå dig løs og prøve med noget moderne tilbehør, hvad ville du så forsøge dig med?

Weblog Commenting and Trackback by HaloScan.com