Mad med saft og kraft fra den skaldede kok
Carsten OlsenDen skaldede kok - Mad med saft og kraft
Aschehoug Dansk Forlag
2005
200 sider
299 kroner
Anmeldt af: Lars Bachmann
Med kogebogen Den skaldede kok – Mad med saft og kraft. kan enhver mand lave lækker mad, og samtidig føle sig rigtig maskulin.
Carsten Olsen, måske bedre kendt som "Den skaldede kok" har skrevet denne kogebog, og jeg er sikker på at han har skrevet den fra hjertet, for de retter der bliver præsenteret er lige i hans ånd: Simple, maskuline og solide, og det er vel også kort sagt hvad man kan sige om "Den skaldede kok" selv.
For dem der ikke kender ham, kan jeg fortælle at "Den skaldede kok" mest af alt ligner en af den slags mennesker der har tatoveringer over det meste af kroppen, kører på Harley Davidson, og spiller bas i et bluesband, og det gør han også, men samtidig er han en anerkendt kok og har haft sit eget TV program på DK4. Han har gjort det til sit speciale at lave god gedigen og solid mad, og gerne med masser af levende ild. Bogen er den perfekte julegave til manden der syntes at madlavning er for kvinder, for med denne kogebog kan han lave rigtig god mad og samtidig bevare sin maskulinitet.
Det overordnede tema for bogen er "Mad med saft og kraft", og ydermere er den delt op i kategorier som Herreretter, Bål, røg og gløder, På farten, Tømmermandsmad og Forkæl din kæreste så man skulle være dækket godt ind. Kogebogen er lavet som jeg bedst kan lide det, nemlig med en opskrift på den ene side og et billede at den færdige ret på den anden side, så man allerede inden man går i gang kan danne sig et overblik over hvordan den færdige ret kan se ud. Opskrifterne varierer godt, jeg kan blandt andet nævne Grillet sandwich med kylling og Braiseret oksesteg med øl og urter, og her kunne jeg blive ved, men jeg skal ud og se til min svinemørbrad stegt med spegeskinke, tomat og spinat a la "Den skaldede kok".
6 du af 6 bogorme. "Den skaldede kok" får seks bogorme ud af seks bogorme for en rigtig flot kogebog hvor man ikke skal traske storbyer rundt for at finde de ingredienser man skal bruge, og for at lave nogle opskrifter der varierer, men samtidig er nemme at gå til, selv for amatører. Jeg kender et par stykker der får Den skaldede kok - Mad med saft og kraft i julegave.
Hvem laver mad hjemme hos dig, ham eller hende?
Læs flere anmeldelser på www.bookworm.dk , hvor du også kan tilmelde dig vores gratis nyhedsbrev der holder dig opdateret med madanmeldelser....

<< Home