Den gale grydeske

Så er du kommet til bloggen hvor den gale grydeske svinger køkkengrejet og lader inspirationen flyde i stride strømme...grib den og send gerne noget input tilbage, så vil vi sammen glædes over gastronomiens mange glæder.

tirsdag, maj 30, 2006

Grillerier på weberen....

Miriam og Jan Glæsel
Glæsels grillerier
Aschehoug
April 2006
192 sider
249 kroner

Anmeldt af: Grith Lygum

Grill-parret Jan og Miriam Glæsel er igen aktuel med en af deres grillbøger. Parret er med tiden blevet specialister indenfor Weber-grillerier, og det bærer Glæsels grillerier da også tydeligt præg af, både på godt og ondt.

Jan og Miriam Glæsel har tidligere udgivet et par grillbøger, Brug "låget" når du griller I og II, med opskrifter beregnet på webergrillen, prisningen af denne specielle grill, og inspiration til at kaste sig over brugen af grillen, hvor kendetegnet er låget, og den særlige smag dette kan være med til at give grillmaden. Ganske givet er webergrillen sikkert også skøn, jeg synes stadig det er en skam at man ikke kan gøre felte lidt bredere, så disse grillbøger også kan bruges af andre end weber-entusiasterne. Her skal det dog indskydes at det jo også er op til den enkelte læser at omforme opskrifter og inspiration, så man kan anvende bøgerne og det gode de indeholder, til grillning på ganske almindelige griller. Det kan lade sig gøre.

Miriam og Jan har denne gang udgivet en stor, flot og meget indbydende kogebog, manual, kald det hvad du vil, med indføring til webergrille, og opskrifter på lækker grillmad, mere end 75 opskrifter er det blevet til, en del af dem fra de forrige udgivelser, fulgt op af flotte fotos taget af Jesper Glyrskov. Det hele virker legende let og indbydende. Selv bliver jeg inspireret til at lave medisterpølse med timiankartofler, grillede portobellosvampe, kyllingevinger, kylling i cola, Glæsels BBQ spareribs med coleslaw og bagekartofler, roastbeef med ristede kartofler, tunbøffer med wasabi-næse, hel citronpeberlaks, eller abrikoser i kaffesirup. Det ser da helt sikkert indbydende ud, de flotte fotos af maden. Og bogen er også flot, ingen tvivl om det. Det var så den gode del af oplevelsen.

Det mindre positive del af oplevelsen med Glæsels grillerier er det faktum at hele bogen stort set, hvis man ser bort fra de gode ting jeg har nævnt i forrige afsnit, er en lang reklame for weber, og det kan ikke undre nogen, for weber står også bag udgivelsen sammen med forlaget og forfatterne. Og her må jeg altså lige advare, læseren ser jo straks denne reklame del, og ærlig talt så er det bare SÅ dårlig stil. Det opstillede reklame-relaterede mellem parret, webergrillene og weber-kendemærkerne, varemærkerne, nej ærlig talt, det giver mig en virkelig dårlig smag i munden, og det er ærlig talt rigtig synd når nu parret har så stor en viden om grillmad, og bogen kunne være blevet en rigtig fin oplevelse. Det hele bliver dog ødelagt fordi det er alt for meget markedsføring af selve weber-mærket, og det ryger der altså ret mange bogorme på hos denne anmelder.

2 ud af 6 bogorme. En bogorm til parret for deres store viden og gode inspiration om grillmad, og en bogorm for Jesper Glyrskovs flotte fotos af den dejlige mad. Der ryger dog hele fire bogorme på den bekostning at en kogebog bestemt ikke skal være en markedsføring af et bestemt mærke, det virker rigtig dårligt og forlorent på læseren, og sender et virkelig dårligt signal. Havde denne direkte markedsføring ikke været tilstede, men havde bogen derimod været mere generelt omkring grillning, og mere neutral i sit udtryk, ja så havde det været en flot og reel gastronomisk grill, men ikke som den er nu. Sorry, men det er dårlig stil at lade firmaer lancere bogudgivelser, den går bare ikke. Enkelte weberfans vil dog ganske givet synes at bogen er lækker, og mit håb er at den dog vil vække lykke hos disse læsere.

fredag, maj 05, 2006

Slurp! Gør dig klar til sommer, hygge og besøg i haven....

Nina Dreyer Hensley, Jim Hensley og Paul Løwe
Slurp! Drinks og småretter døgnet rundt
Aschehoug
19. april 2005
174 sider
199 kroner

Anmeldt af: Grith Lygum

Slurp! er en rigtig skøn sommerbog! Bogen disker op med den ene lækre drink efter den anden, småretter, snacks og andet godt følger side for side. Man bliver kort sagt meget fristet til hurtigst muligt at kunne sige "Slurp!" selv.

Paul Løwe er journalist og stylist, og har en fast spalte om mad og bolig i det norske Elle Interiør. Fotograferne Nina Dreyer Hensley og Jim Hensley har udgivet en række kogebøger, og skrevet artikler og reportager til en lang række internationale magasiner. Sammen har de tre kreeret den super lækre, indbydende og inspirerende Slurp! der bare er lige til at spise!

Uhm....ved første gennembladring af Slurp! Drinks og småretter døgnet rundt bliver man vild i varmen, og har næsten allerede arrangeret sit kommende cocktailparty, grillaften eller fest for venner og familie. Man får simpelthen lyst til at forkæle sig selv og sine nærmeste med alt hvad bogen rummer! Inspirerende....jo, det må man nok sige!

Denne lækre drinks og kogebog indledes med et skønt afsnit om tilbehør til drinks: isterninger med smag, god idé! Der er også en liste med 10 gode anledninger til at holde cocktailparty - og jeg drømmer mig allerede væk i alle de skønne sommer-cocktailparties jeg skal holde i mit nye hus som jeg snart flytter ind i! Man får gode råd til et vellykket party, og tips til sirupper og pynt til drinks. Ideer som citruskrøller, sukker- og saltkanter, glas, shots og meget andet lanceres - og bogen fortæller endvidere læseren præcis hvad vedkommende har brug for til et godt cocktailparty.

Derefter følger Slurp!, alene titlen begejstrer!, op med tre afsnit om henholdsvis snacks, småretter og drinks til morgen, middag og aften. Til morgen kan du for eksempel overraske din eneste ene, eller familien, med tomat- og chilijuice, melon, honning og limesmoothie eller en meget indbydende caffemokka. Hertil bagel med røget laks og tomat og kaperssalsa, morgenmuffins, french toast med banan og passionsfrugt eller marokkanske pandekager med frugt og yoghurt.

Til middag kan du køle dig selv og gæster ned med vandmelon og ingefærcooler, jordbærshake, hindbær-iste og cocktails som bloody mary, pink lady eller jordbærdaiquiri. Spis hertil kylling og grapefrugtsalat med yoghurtdressing eller laks og kartoffelsalat med citronmayonnaise. Aftenafsnittet byder blandt andet på klassiske drinks som seabreeze, blue margarita, white russian og singaporesling. Hertil kan du fornøje maven med kickassolives og minifoccacia. Der er også bud på mere moderne drinks, og gode råd til dagen derpå, samt bud på hvad der kan få kroppen i gear igen.

Slurp! er en ren fornøjelse at sidde med, lavet i et lækkert design, farvestrålende, god kvalitet og med en flot kobberrød spiralryg i god stor kvalitet - præcis som jeg har efterlyst det i disse små lækre kogebøger fra Aschehoug. Den er også et et pænt stort format, også præcis som jeg har efterlyst det tidligere. Man kan da ikke andet end at blive glad! Hele bogen igennem er der det ene mere indbydende foto end det andet, virkelig flot arbejde, der er gjort meget ud af det visuelle og det gør at bogen virkelig fanger læseren! En drøm af en sommerbog som jeg ved at jeg skal bruge mange gange i løbet af den kommende sommer - ja de kommende år:-)

6 ud af 6 bogorme. Slurp! er simpelthen en drøm af en bog! Den oser af charme og inspiration og giver suveræne bud på drinks og småretter til festlige anledninger, eller bare råhygge i tosomhed. Kvaliteten og herunder især fotografierne slår totalt benene væk under mig, jeg er dybt imponeret. Tænk at det kan lade sig gøre at lave dette til prisen af 199 kroner, wauw! En bog der glæder sin læser, og også vil være en oplagt gaveidé, simpelthen en ren skønhed!

Hvad er din yndlings drink og tilbehør?

Du kan læse flere anmeldelser og tilmelde dig vores gratis bog-opdaterende nyhedsbrev på www.bookworm.dk

Weblog Commenting and Trackback by HaloScan.com