
Anthony Bourdain
Anthony Bourdains kogebog fra Les Halles
Gyldendal
2005
304 sider
299 kroner
Anmeldt af: Grith Lygum
Anthony Bourdain har med sine udgivelser
Kitchen Confidential - en køkkenchefs bekendelser og
A cook´s tour - Jagten på det perfekte måltid givet sine meninger om mad og restaurationsbranchen til kende. Det samme gør han i
Anthony Bourdains kogebog fra Les Halles.Anthony Bourdain er en kok og køkkenchef med faste meninger om branchen, råvarerne og den gode mad. Det har han vist os med
Kitchen Confidential - en køkkenchefs bekendelser udgivet i 2002 og
A cook´s tour - Jagten på det perfekte måltid fra 2003. Nu er han aktuel med
Anthony Bourdains kogebog fra Les Halles - Strategier, opskrifter og teknikker fra den klassiske bistro. Her vælter han af sig med lækre og inspirerende opskrifter. Knap så meget debat, mere fokus på maden og måden man laver den på. Det klæder ham.
Anthony Bourdain er den dag i dag køkkenchef ved Brasserie Les Halles på Manhatten, USA. Kendt for sine meningers mod, og en eminent kogekunst. Anthony Bourdain interesserer sig dog ikke kun for at diskutere gastronomi, han er også sprunget ud som krimiforfatter, og har udgivet hele tre krimier:
Bone in the Throat fra 1995,
Gone Bamboo i 1997, og The Bobby Gold Stories
som blev udgivet i 2002. Tilmed har Bourdain også skrevet
Typhoid Mary - An Urban Historical udgivet i 2001, som fortæller historien om Mary Mallon, en kok der er mistænkt for at have båret på en epidemi. Læs mere om kokken med de mange talenter på
www.anthonybourdain.comI Anthony Bourdains kogebog fra Les Halles mærker man stadig til den eminente koks skarpe tunge, det gør bogen humoristisk hele vejen igennen, for han taler til læseren som til sine ansatte, så jeg måtte smile og grine ofte. Godt træk, det gør læsningen sjovere, og man mærker tydeligt en kærlig tone bag "rappenskralden". Kogebogen her er i en rå, lækker og gennemført kvalitet, en dejlig udgivelse. Men ikke en kogebog for hvem som helst. Bourdains kogekunst er den højere franske af slagsen, så for lillemor der sværger til gammeldags dansk mad anbefaler jeg Frk. Jensens klassikere.
Man skal ligeledes befinde sig på et vist niveau hvad angår gastronomiske udfordringer, det vil sige at bogen heller ikke henvender sig til begynderen. Derimod henvender Bourdain sig her til dig der elsker at lave fanzy mad til dine gæster, dig der ved hvad gode råvarer betyder for madlavningen, og dig der ikke er bange for at få sved på panden, eller imponere dine gæster med finere gastronomi. Fint, her passer jeg perfekt ind:-)
Kogebogen
Anthony Bourdains kogebog fra Les Halles handler om restauranten, om deres opskrifter, deres ansatte, stemningen, og der gives et væld af gode kogetips gennem de 302 sider. Ligesom man guides fint igennem af fotos taget af Robert DiSalfani. Det rå look og den lidt luksus-genbrugsagtige kvalitet højner læsningen og pirrer sanserne. Sammen med indholdet giver det en oplevelse ud over det sædvanlige. Det handler om lidenskaben omkring madlavning, det handler om den gode råvare, den rigtige kniv, den superbe fond. Amatørere kan godt stige af, her er kun plads til den virkelig gastronmiske besatte, på den gode måde. Medforfattere, eller også aktive i bogen her, er ejerne af Les Halles: José Meirelles og Philippe Lajaunie.
Opskrifterne fra Les Halles er delt ind i Supper, Salater, Appetizere, Fisk & skaldyr, Oksekød, Kalvekød & lam, Svin, Fugle & vildt, De store klassikere, Blod og indmad, Kartofler, Forskelligt meez & andre brugbare opskrifter, og desserter. Og der indledes med afsnit om hvad madlavning er, hvad Les Halles er, generelle principper i et køkken, de gode råvarer, kniven og den kilde til maden, fonden. Herefter slipper Bourdain den ene opskrift efter den anden løs. Er der ting man ikke forstår kan man slå op i bagi og læse sig til mere viden, ligesom der også er et register der gør bogen velegnet til at slå op i.
Af de mange opskrifter kan jeg anbefale løgsuppe fra Les Halles, virkelig unik suppe, uhm. Den må jeg snart lave igen, her i den endnu kolde tid vil den egne sig uovertruffent. Ligeledes har jeg til en vennemiddag kreeret gratin dauphinos: fransk kartoffelgratin, og jeg kan love at den er meget, meget lækker. Og kalorierig! Jeg forsøgte mig også frem med Bourdains chokolademousse, men den kiksede altså lidt og blev for blød, smagte dog herligt. Der er mange opskrifter man gennem læsningen får lyst til at kaste sig over, nævnes kan hummer bisque, kammuslinger med champagne, kalvemørbrad med vilde svampe, 7-timers lammekølle, ovnstegt kylling, klassikere som boeuf bourguignon, coq au vin, bouillabaisse, æbletærte fra Alsace, derimod springer jeg let henover indmaden!
5 ud af 6 bogorme. Fem store bogorme for en eminent udgivelser. Gode opskrifter, masser af humør, gastronomi på højt kvalitetsmæssigt plan, i gennemført udgivelse. Bourdain er inspirerende, meget endda. Men han forlanger også meget af sin læser, og befinder sig på et niveau hvor det ikke er helt nemt at følge med, derfor løb den sidste bogorme sin vej. Lidt mere pædagogik og lidt mindre finere gastronomi ville klæde Bourdain, og give ham et bredere publikum. Ikke at det er hans målsætning. I en udgivelse som denne kogebog trækker det dog lidt ned at han befinder sig lidt for højt på strå, også i hans formidling mærkes dette. Ikke at han er snobbet eller arrogant, nej, manden/forfatteren/kokken er hjertevarm og kærlig i sin tone, men han sier altså mange madelskere fra fordi hans viden og erfaring er så stor , og fordi han vælger at lade niveauet være meget højt. Men det er lige noget for mig, og sikkert også mange andre gastronomer:-)
Kender du noget til Anthony Bourdain?Læs flere anmeldelser på www.bookworm.dk , hvor du også kan tilmelde dig et gratis nyhedsbrev der holder dig opdateret omkring bogmarkedet.